Psykiatrien: Specialet, de medicinstuderende ikke vælger

Den store mangel på psykiatere er et landsdækkende problem. Lange ventetider er blevet standarden, de fleste danskere forholder sig til, når de bliver henvist fra lægen til at blive udredt hos en psykiater. 

Af Anna Winther og Martha Myhre 

Antallet af patienter, der har brug for at blive udredt for psykiatriske diagnoser og blive behandlet, er støt stigende. Det forventes, at tallene og dermed også ventetiderne bliver ved med at vokse. Dog følger antallet af uddannede speciallæger i psykiatri ikke med.  

Psykiatri er det speciale, som allerflest medicinstuderende har fravalgt som en overvejelse. En undersøgelse fra KORA, Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning  viser, at tre ud af fire af de medicinstuderende på basisuddannelsen aktivt har fravalgt psykiatri. 

 Vibeke Gamst, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland, understreger, at psykiatrien ikke har tiltrukket nok kommende speciallæger. 

“Psykiatrien har gennem nogle år ikke været noget populært speciale. Det er som om, der er mode i det, ligesom der er mode i alt andet,” siger hun.  

Hun henviser også til Regeringens 10-årsplan for psykiatrien fra september 2022, hvis formål er at sætte rammen for den politiske indsats, der skal ske frem til 2032 på området for mental sundhed. 

“Der står højt og tydeligt, at psykiatrien som speciale halter bagud for øvrige medicinske specialer. Det er klart, at når det bliver slået fast, så skal man virkelig brænde for at gøre en forskel og være med til at løfte. Så kan det godt være, at man ikke føler sig kaldet til at gå ind i psykiatrien,” siger Vibeke Gamst. 

Mennesker behandler mennesker 

Ann-Louise Rewentlow Mourier, som er formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, er enig i, at der er et akut problem. Hun peger på en undersøgelse, som Overlægeforeningen har udført, der viser, at 40% af deres medlemmer, som er ansatte i psykiatrien på sygehuse, overvejer at forlade deres arbejdsplads. 

“Arbejdsforholdene på de psykiatriske afdelinger er relativt dårlige, og mange overvejer at forlade dem. Så er det jo ikke en god rekrutteringssag,” siger hun. 

Problemet med at rekruttere nye medicinstuderende er det centrale. Det er en udfordring i alle regioner. Mette Bossen Linnet, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, lægger vægt på, at de seneste års massive stigning i patienttal har været svær at forudse.  

“Der har ikke været en tilsvarende stigning i antal uddannede speciallæger, og man kan ikke bare knipse med fingrene. Vi har brug for mennesker, for det er mennesker, der står for behandlingen, og som er vores vigtigste ressource ind i psykiatrien,” understreger hun. 

Det ligger formanden meget på sinde at løse problemet med de lange ventelister. Hun erkender, at det vanskeligt at lave det løft, så længe der er mangel på medicinstuderende, der tilvælger psykiatrien. 

Et af de steder, hvor Mette Bossen Linnet mener, at man bør sætte ind, er arbejdsmiljøet. Psykiatri- og Socialudvalget er optaget af, at psykiatrien skal være et godt og trygt sted at arbejde, og at de ansatte er glade for deres vilkår og opgaver.  

“Vores medarbejdere er de bedste ambassadører for psykiatrien, og deres trivsel er noget, vi har meget fokus på.” 

Manglende kendskab bremser interessen 

Zywia Brouer, uddannelseskoordinerende overlæge i Psykiatrien i Region Midtjylland, peger på, at manglende kendskab og forståelse for faget kan være en af de store hæmsko for, at de unge vælger psykiatrien som speciale. 

“Der er ikke lige så stort fokus på psykiatrien, som der er på de somatiske specialer. Men det er faktisk et kæmpe speciale, så vi skal appellere til mange flere end for eksempel øjenlægerne skal.” 

Overlægen påpeger, at behovet for flere psykiatere er et samfundsproblem, og at opgaven med at tiltrække flere studerende er omfattende. 

“De studerende går igennem hele deres studie uden at kunne forholde sig til, hvad psykiatrien handler om.” 

Det er nemlig først på 10. semester på medicin, at de studerende bliver introduceret til psykiatrispecialet. Forløbet fylder en tredjedel af semesteret.  

Ifølge Karen Porskrog Boisen, der netop er på 10. semester, er der tydelig sammenhæng mellem kendskab og de studerendes tilslutning til specialet. 

“Det fylder meget lidt på studiet rent fagligt, og det afspejler interessen for faget,” siger hun. 

Psykiatrien kræver tid og indsigt 

Noah Westh, forperson for FADL København, stemmer i og mener ikke, at præsentationen er tilstrækkelig. 

“Vi skal aktiveres i psykiatrien, ligesom vi bliver aktiveret i det, vi kalder somatikken. Hvis folk ikke bliver præsenteret for psykiatrien, har de heller ikke mulighed for at tage stilling til, om det er noget for dem. Det er meget mere ligetil at vælge noget, man ved hvad er,” siger han. 

Ifølge Zywia Brouer er psykiatrien meget kompleks, også som fag, og for nogen studerende kræver det længere tid at forstå værdien i det.  

Den høje grad af patientkontakt og længere patientforløb er noget af det, der er afgørende for, at studerende tilvælger specialet. 

På den anden side kan tvang eller magten over et andet menneskes selvbestemmelse føre til en etisk overvejelse, der kan være afgørende for, at nogle studerende fravælger specialet. 

En farlig arbejdsplads 

Mette Bossen Linnet påpeger, at der i samfundet er en diskurs om, at psykiatrien er en farlig arbejdsplads. Eksempler på patienter, som har påført skade på andre patienter eller personale, har fyldt meget i medierne. 

Men hvis psykiatrien kun bliver fremstillet som et usikkert sted, bliver det svært at nå de studerende. 

Karen Porskrog Boisen oplevede dog ikke at være bange, da hun begyndte sin praktik på psykiatrisk afdeling. Hun havde hørt rygter om, den svære patientgruppe, men det var ikke noget, der lod hende afskrække. Dog vil hun mene, at man godt kunne være bedre klædt på, end hun var.  

Hun tror, at det sene praktiktidspunkt er være med til at puste til den mystik og de fordomme, der forbindes med psykiatrien som arbejdsplads. Selvom tre ugers praktik ikke var meget, afmystificerede det noget af specialet for hende.

Tiltag for afmystificering 

Netop afmystificering er noget, Region Syddanmark arbejder på. Specialkonsulent Bjørn Vinding Gulbech er med til at arrangere sommerpraktik, hvor medicinstuderende kan få en lønnet smagsprøve på at arbejde i psykiatrien. 

Og det har en positiv effekt. 

“Det gør noget ved fordommene og stigmatiseringen, og det er vi jo rigtig glade for,” siger han. 

I Region Midtjylland har man ladet sig inspirere til også at afholde sommerpraktik.

Dog skal man ifølge Mette Bossen Linnet være påpasselig med at tegne et glansbillede af psykiatrien, da det kan ende med, at den nyuddannede psykiater alligevel siger op. 

Prestigehierarki 

Måden, specialet bliver omtalt, er ifølge Ann-Louise Rewentlow Mourier med til, at der opstår en rangorden blandt specialerne. 

Det genkender Karen Porskrog Boisen fra studiemiljøet. De forskellige arbejdsopgaver og måder at stille diagnoser på i henholdsvis psykiatrien og somatikken gør, at mange studerende anser jobbet som psykiater som en anden slags lægearbejde. 

“De kasser, vi har lavet i psykiatrien, er jo ikke universelle. De færreste, der begynder at læse medicin, tænker, at det er sådan, det er at være læge,” siger hun. 

Den medicinstuderende påpeger desuden, at den type, der bliver tiltrukket af psykiatrien, ikke fylder meget på studiet. 

En anden grund til den lave interesse for psykiatrien er, at specialet bliver opfattet som en nødløsning. Det kan dog gå an som studiejob. 

“I forhold til studiejob, så er psykiatrien meget en backup-plan for mange. Det var det også for mig selv. Hvis man ikke kan finde noget andet, så kan man altid få et vikariat i psykiatrien,” siger hun og fortsætter: 

“Det, man skal lave resten af livet, skal jo ikke være en backup-plan. Det håber jeg i hvert fald ikke, at det bliver for mig. Jeg har ikke lyst til, at det eneste, jeg skal lave resten af mit liv, det er at snakke.” 

Spørger man Karin Friis Bach, formand for Region Hovedstadens Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, er hierarkiet i specialerne en kultur, der skal arbejdes på. 

Mod til at trodse hierarkiet 

Socialpsykologien vidner om, hvor afgørende det er for mennesket at opleve sig selv som en del af en gruppe. 

Joachim Meier, ph.d. i psykologi og er ekstern lektor på Aarhus Universitet, har beskæftiget sig med unge, kultur og normativitet. Han peger på, at der er en stærk social prægning i det, man vælger at gøre. 

“Der er en villighed til at gøre det samme, som gruppen gør. Den tendens er utrolig stærk hos mennesker. Det er de færreste, som er villige til at stille sig udenfor den sociale gruppe, man er en del af,” forklarer han. 

Han påpeger, at unge endda er endnu mere påvirkelige, og at uddannelse har stor betydning for den unges selvopfattelse, fordi den ikke er lige så stærkt forankret som hos voksne. 

Frygten for at træde ved siden af og lide den sociale død ligger dybt i os og kan blive til en negativ motivation for at gøre det samme som gruppen. 

“Men vi er jo ikke determineret af de andre. Vi kan godt gå imod strømmen, og vi kan godt træffe beslutninger,” siger Joachim Meier. 

Dog kræver det mod at trodse flokken, og dette mod skal bunde i, at den unge har taget stilling og er klar over sin egen mening. Når den unge står ved sin holdning, kan beslutningen om at træde udenfor gruppen ende med at blive et afgørende og dannende øjeblik. 

Her spiller præstationssamfundet også en rolle, da oplevelsen af ubegrænsede muligheder kan føre til en afbrudt forbindelse til egne drømme og værdier. 

Der findes ingen quickfixes  

I en årrække var psykiatri ikke en del af KBU, klinisk basisuddannelse, som læger skal gennemføre for at vælge speciale.  

Men i januar 2024 meldte sundhedsminister Sophie Løhde ud, at det skulle genindføres, og det er en beslutning, Vibeke Gamst er glad for. 

“Det har vi kæmpet hårdt for. Hvis man kan komme igennem lægestudiet uden at komme ud på en psykiatrisk afdeling og være i kontakt med patienterne, så er det kun et speciale fra en bog. Så bliver sandsynligheden for, at man vælger at specialisere sig i den retning ikke stor.” 

Noah Westh lægger vægt på, at introduktionen til psykiatri skal understøttes af mere attraktive arbejdspladser. 

“Regionen har et ansvar for at skabe meningsfulde jobs i psykiatrien,” siger han. 

Den præmis er Mette Bossen Linnet med på, og hun påpeger, at den nye 10-årsplan sikrer øremærkede forskningsmidler til psykiatrien. 

“Det er et område, der i den grad har været underprioriteret, og som trænger til et løft.” 

Vibeke Gamst er enig og uddyber: 

“Vi ved, at mulighed for forskning er noget af det, som unge læger prioriterer højt. Det allerbedste man kan opnå, er jo at få ry for at være et fagligt dygtigt sted.”